Hvordan jeg arbejder

For mig er det afgørende, at du føler dig tryg og mødt som den, du er. Et godt samarbejde bygger på tillid, respekt og åbenhed, så du kan mærke dig selv og det, der fylder i dit liv. Jeg kombinerer støtte med udfordring, så du kan arbejde med det, der opleves mest vanskeligt, i et tempo, der passer til dig.

I terapien arbejder vi med hvordan du forholder dig til dine tanker og bekymringer, og hvordan de påvirker dine følelser og handlinger. Du lærer at observere dine tanker uden at lade dem tage overhånd og får indsigt i, hvilke mønstre der fastholder stress, angst, lavt selvværd eller tankemylder.

Metakognitiv terapi giver dig konkrete redskaber til at skabe ro i sindet og håndtere tankemylder på en måde, så du kan få mere overskud og balance i hverdagen. Du vil også få øvelser og strategier med hjem, som du kan bruge, når nye udfordringer opstår, så du gradvist bliver i stand til at hjælpe dig selv.

Mit mål er, at du føler dig set og styrket undervejs, og at du går fra samtalerne med mere klarhed, ro og handlekraft til dit liv.

Sådan foregår en samtale

Inden vi mødes første gang, har vi typisk enten talt i telefon eller skrevet sammen via mail. Her har du haft mulighed for at beskrive din situation og det, du ønsker hjælp til, så jeg kan danne mig et overblik over, hvordan jeg bedst kan støtte dig.

Ved den første samtale udfylder vi sammen en sagsformulering, som bliver grundlaget for vores arbejde. Den hjælper os med at skabe klarhed over problemstillingen og lægge en vej fremad, der passer til dig.

Hvor mange samtaler du vil have, afhænger af dit problem og af, hvor godt hjemmearbejdet øves og fungerer i praksis. Mit fokus er altid, at du føler dig tryg og godt tilpas, og at rummet bliver et sted, hvor du kan arbejde med dine tanker og følelser i dit eget tempo.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og hjælpe dig på vej mod større ro og overskud i hverdagen.