Om
Jeg hedder Tina Vinther Ravnebæk, er 43 år og bor i Horsens med min mand og vores tre børn på 10, 12 og 16 år. Jeg er certificeret metakognitiv terapeut og stresscoach og driver privat praksis under navnet Tina Mind Flow, hvor jeg hjælper mennesker med stress, angst, depression, lavt selvværd, tankemylder og bekymringer.
Min tilgang bygger på både min faglige uddannelse og mine erfaringer. Jeg har arbejdet mange år indenfor HR og administration, hvor jeg blandt andet har haft ansvar for sygefraværssamtaler og medarbejdersparring, og jeg har undervist i forskellige træningsformer siden jeg var teenager. Denne erfaring har givet mig en solid forståelse for, hvordan man guider og støtter mennesker i udvikling og forandring.
Personligt har jeg gennemlevet en svær depression og levet med tankemylder og bekymringer i mange år. Den erfaring har givet mig både indsigt og empati, og den har været med til at forme mig som terapeut. Jeg ved, hvordan det føles at stå midt i udfordringerne, og det giver mig mulighed for at møde mine klienter med respekt, forståelse og tro på, at det er muligt at komme videre.
Jeg prioriterer løbende min faglige udvikling gennem kurser, supervision og litteratur, så jeg kan tilbyde mine klienter evidensbaserede metoder og konkrete redskaber. Min tilgang kombinerer faglighed med varme og personlig forståelse – med fokus på at hjælpe dig til større ro, overskud og trivsel i hverdagen.
